Calzone – indbagt pizza med skinke og ost

Calzone

Calzone er nok min favorit pizza. Den er meget simpel og slet ikke så besværlig som man kunne frygte.

Pizzadejen til calzone er den samme, som jeg bruger til almindelige pizzaer. Jeg har prøvet mig frem til rigtig mange gode pizzadeje, men denne er klart favoritten. Den bliver smidig og er meget nem at arbejde med. Denne version er med fuldkorn, men er man mere til ren hvedemel, kan fuldkornsmelet sagtens erstattes af almindeligt hvedemel.

Opskriften tager udgangspunkt i, at dejen er lavet og klar. Dejen skal koldhæve i minimum 8 timer og gerne natten over i køleskabet. Det er derfor ideelt, at man laver dejen aftenen før, så den er klar til dagen efter. Herfra tager det ikke mere end 30 minutter at lave de lækre indbagte pizzaer.

Calzone – indbagt pizza

5 af 2 bedømmelser
Opskrift af: Vores Opskrifter Kategori: AftensmadSværhedsgrad: Let
Antal

4

personer
Forberedelse

20

minutter
Tilberedelse

10

minutter
Tid i alt

30

minutter

Fyldet til denne indbagte pizza, er efter min mening, det traditionelle calzone fyld, men man kan selvfølgelig tilføje lige det man vil. Jeg har flere gange lavet dem med champignoner, pepperoni, gorgonzola, peberfrugter og meget andet. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen.

Ingredienser


  • Pizzadej
  • 1,5 dl koldt vand

  • 10 g gær

  • 10 g bageenzymer (kan undlades)

  • 1 tsk sukker

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 tsk salt

  • 300 g hvedemel

  • 125 g fuldkornshvedemel


  • Calzone fyld
  • 250 g god kogt skinke i tynde skiver

  • pizzasauce

  • 200 g mozzarella

Fremgangsmåde


  • Pizzadej
  • Opløs gæren i det kolde vand sammen med sukker og bageenzymer
  • Tilsæt 150 g hvedemel og 125 g fuldkornshvedemel og rør det sammen til der ikke er flere klumper
  • Tilsæt salt og olie og rør det igen godt sammen
  • Nu tilsættes det sidste hvedemel over to omgange – hvis dejen er for våd, tilsættes mere hvedemel
  • Ælt dejen godt sammen i minimum 10-15 minutter til den er helt glat og smidig
  • Lad dejen hæve til dobbeltstørrelse i køleskabet – gerne natten over, men mindst 8 timer
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den til 4 boller. Ælt bollerne og fold dem ind mod samme punkt, så de får en ren og spændt overfalde
  • Læg dem på en bakke eller tallerken og lad dem hvile en times tid i køleskabet
  • Tag dem ud 30-45 minutter før du skal bruge dem, så de får stuetemperatur.
  • Rul hver bolle ud til en stor flad cirkel – gerne så tynde som du kan få dem
  • Nu er bundene klar til fyldet

  • Calzone fyld
  • Tænd oven på 260°C varmluft med en pizzasten eller bageplade i ovnen
  • Smør hver dejcirkel med pizzasaucen, men lad 2 cm være frit hele vejen rundt – det skal bruges til at lukke kanterne
  • Drys revet mozzarella over pizzasaucen på hele cirklen
  • Læg skinke og andet fyld du vil bruge på halvdelen af cirklen
  • Fold siden uden fyld ind over siden med fyld, så det bliver en halvmåne. Stræk forsigtigt i dejen, så den dækker hele siden
  • Fold kanten ind mod fyldet og pres den godt ned, så den er lukket helt til
  • Bag dem på den varme pizzasten eller bageplade i 10-12 minutter

Vil du gemme opskriften?

Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest

Følg med i nye opskrifter

Like us on Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*