Grove pølsehorn – store og luftige

Grove pølsehorn er perfekte til madpakken, eller som en snack, når det skal være lidt lækkert. De bliver store, meget luftige og så er der masser af gods i dem. De holder sig friske i køleskabet længe, så de kan med fordel laves i weekenden og nydes resten af uge. Personligt synes jeg det giver lidt ekstra at drysse dem med sesamfrø, men det kan man gøre som man vil.

Grove pølsehorn – store og luftige

5 af 1 bedømmelse
Opskrift af: Vores Opskrifter Kategori: Bagværk, Brød, Frokost, SnacksSværhedsgrad: Let
Antal

24

stk
Forberedelse

1

time 

40

minutter
Tilberedelse

20

minutter
Tid i alt

2

timer 

Ingredienser

  • 12 store pølser

  • 500 g hvedemel

  • 150 g fuldkornshvedemel

  • 100 g grahamsmel

  • 2 æg

  • 80 g smør

  • 50 g gær

  • 10 g bageenzymer (kan undlades)

  • 2,5 dl mælk

  • 1 dl vand

  • 2 tsk salt

  • 1 spsk sukker

  • 3 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret og hæld mælken i. Tjek, om blanding er lillefingervarm/lunken. Smuldr gæren i en skål, hæld væsken over og rør gæren ud i væsken
  • Tilsæt vand og æg og rør sammen igen
  • Bland fuldkornshvedemel, grahamsmel, salt, sukker og bageenzymer sammen og hæld det derefter i skålen. Tilsæt olivenolie og rør det igen godt sammen
  • Hæld ca. halvdelen af hvedemelet i skålen, rør det sammen og tilsæt så den sidste halvdel. Ælt dejen på maskine i ca 5 minutter – 10 minutter i hånden
  • Lad dejen hæve overdækket og lunt i ca. 40 minutter
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i to stykker. Rul begge stykker ud til cirkler – helst så tynde du kan få dem
  • Del hver cirkel i 10-12 trekanter. Halvér pølserne og læg dem på de bredde ender af trekanterne og rul dem ind mod midten
  • Sæt pølsehornene på en bageplade med spidsen nedad og pensel dem med en blanding af æg og lidt mælk – drys evt. med sesamfrø
  • Sæt bagepladen i midten af en slukket ovn i 40 minutter. Hæld kogende vand i et fad i bunden af ovnen hvert 10. minut (alternativt kan de efterhæve på bagepladen udenfor ovnen i 40 minutter, men de bliver mere luftige i ovnen med damp)
  • Efter de 40 minutter sættes ovnen på 200°C varmluft mens bagepladen stadigvæk er i ovnen
  • Bag dem i 15-20 minutter til de er gyldne

Vil du gemme opskriften?

Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest

Følg med i nye opskrifter

Like us on Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*