Hvidvinsdampet torsk er en utrolig lækker forret og så er den meget enkel at forberede. Det er vigtigt at torsken ikke kommer i ovnen på mere end 150 grader. Det bibeholder den gode smag og konsistensen bliver blød, så det næsten falder fra hinanden.
Vi havde en masse opskrifter, hvor vi skulle bruge god og frisk fisk, så vi tog ind til Hav i Torvehallerne. Jeg har lavet denne forret mange gange, men fremover laver jeg den kun med fisk fra fiskehandleren. Der var meget mere smag i torsken, end der er i dem fra supermarkederne.
Opskriften passer som forret til 4 personer, men kan sagtens bruges som hovedret til 2 personer hvis der eventuelt serveres ris til.