Nougat-snitter
30
stk25
minutter25
minutter50
minutterNougat-snitter til den kræsne gane! Nu nærmer den søde juletid sig og i den forbindelse havde vi lyst til at lave lidt lækkert til os selv og vores gæster. Denne opskrift er nem at lave, kræver ikke særlig mange råvarer og er et sikkert hit til enten kaffe- eller julebordet. Nougat hører primært juletiden til der hvor vi kommer fra, dog er denne opskrift også god på andre tider af året, når man skal have lidt sødt til kaffen, eller hvis blot man har en sød tand 🙂 Det er vigtigt at opbevare de færdige nougat-snitter i køleskabet i en kagedåse/plastikbøtte for at bevare sprødheden og friskheden.
Ingredienser
125 g smør
140 g finvalsede havregryn
125 g sukker
300 g nougat
100 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde
- Sluk for varmen og tilsæt havregryn og sukker og rør godt rundt
- Fordel massen på en bradepande (24×35 cm) beklædt med bagepapir
- Tryk massen flad, den kommer ikke til at fylde hele bradepanden når du fordeler den
- Bag massen i ca. 20-30 minutter ved 175°C varmluft
- Når massen er gylden tages den ud
- Skær nougat i tynde trimler ved hjælp af f.eks. en osteskærer og læg dem på den varme masse så den smelter
- Varm chokoladen op i et vandbad til den er flydende og fordel den med lette strøg hen over massen
- Når nougat-snitterne er færdige, tages de ud af ovnen og skæres mens de er varme
- Stil dem derefter i køleskab til afkøling inden de lægges ned i en kagedåse/plastikbøtte
Vil du gemme opskriften?
Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest
Følg med i nye opskrifter
Like us on Facebook
Se andre lækre kager og desserter her